Handelsbetingelser

Hestepension Stald Møllegården Heste og Ridecenter
Som opstalder/pensionær på stald Møllegården Heste og Ridecenter gælder underskrevet
kontrakt samt nedenstående:


Betaling:

Der kan betales pr. faktura i danske kroner


Opstaldning og evt. tilkøb af ekstra ydelser, afregnes forud, forbrug af bund og stråfoder afregnes bagud.


Faktura sendes på mail i slutningen af indeværende måned med 5 dages betalingsfrist. Husk at skriv fakturanr. på indbetalingen eller brug FI kode


Ved manglende betaling af faktura:
Dersom opstaldning ikke betales rettidigt, sendes rykker med gebyr på kr. 100.- per rykker og den
til enhver tid gældende rente pr. løbende måned.


Betaling inkl. rykkergebyr og rente SKAL være betalt inden den sidste hverdag i indeværende
måned, misligholdes dette vil du med faktura for den kommende måned modtage en opsigelse og
din ubetalte regning sendes til inkasso.


Depositum:
Der betales depositum ved indgåelse af kontrakt, faktura sendes på mail når kontrakt er
underskrevet og betalingen er din bekræftelse på at du har en aftale om opstaldning af din hest
eller pony på Stald Møllegården Heste og Ridecenter
Husk at skriv fakturanr. på indbetalingen eller brug FI-kode


Opsigelse af boks:
Skal meddeles skriftligt seneste den sidste hverdag i indeværende måned, der er 1 måneds
opsigelsesvarsel – Løbende måned + 1 måned


Ved fraflytning SKAL evt. ubetalte regninger være betalt inden hesten/ponyen fjernes fra Stald
Møllegården Heste og Ridecenter.


Depositum tilbagebetales efter endelig afregning samt med modregning i evt. skade påført af den
enkelte hest, der anses at være ud over normalt slid samt ved manglende tømning og rengøring af
boks, ekstra opbevaringsplads, foderspande, høhæk, høsavers, fold, sygefold osv.


Ændring af priser og vilkår:
Stald Møllegården Heste og Ridecenter forbeholder sig retten til med 1 måneders varsel, at ændre
prisen for opstaldning, og derved samtidig regulere depositum samt øvrige vilkår. Dette gøres
skriftligt.


Mislighold:
Stald Møllegården Heste og Ridecenter har ved mislighold, af kontraktlige pligter (fx: manglende
foder), vanrøgt jf. Dyreværnsloven eller efter gentagne gange at skulle overtage pligter og ansvar
for pensionær (foder, ind og ud luk, mugning, påfyldning af bund, smed, dyrlæge osv.) retten til at
overtage pasningen af hest eller pony samt uden varsel at opkræve ”tilkøb” så hesten bliver
forsvarlig passet jf. dyreværnsloven.
Nærværende opstaldningskontrakt kan af begge parter opsiges med varsel på løbende måned + 1 måned. Stald Møllegården Heste og Ridecenter kan dog ved misligholdelse opsige
kontrakten med øjeblikkelig virkning. Depositum tilbagebetales ikke i sådanne tilfælde.
Nærværende betingelser kan ensidigt ændres af stald møllegården heste og ridecenter samt
Vestsjællands rideskole og rideterapi v/ Kaj og Jette laubacher

Scroll to Top